Frugtbare frø

Ny liste over grønsagsfrø uden GMO

Normalt forbinder man ikke grønsagerarter med genmanipulering, men de store frøfirmaer bruger i stigende grad genteknologiske metoder. Ved hjælp af kemikalier og strøm kan man tvinge celler fra forskellige arter (f.eks. celler fra blomkål med celler fra radiser) sammen til en celle-fusion. Med metoden kan man fremstille frø, der giver meget ensartede grønsager. Typen kaldes CMS-hybrider. Demeter-reglerne har forbudt den type genteknologiske, GMO-lignende frø for mange år siden, og senere har også IFOAM og de tyske økologiforeninger Naturland og Bioland sagt nej. Ifølge EUs økologi-regler er de tilladt at bruge i økologisk dyrkning, også i Danmark. Hvis man vil sikre sig, at man ikke køber CMS-sorter, kan man se en opdateret liste over CMS-frie sorter her (på tysk) og listen på dansk over frøfirmaer, der ikke laver CMS-sorter, her

Frøsamlerne

Apropos såkalenderens tema om frø: Vil man vide mere om hvordan man samler frø fra egne planter, kan vi varmt anbefale at kontakte foreningen Frøsamlerne. Den har masser af erfaringer og holder mange arrangementer om dyrkning og udveksling af gamle/specielle grønsager, bær, frugter og blomster. Se www.froesamlerne.dk

Naturland og Bioland enige med Demeter: nej til de génteknologiske CMS-hybrider

Demeter International gjorde det i 2004, Tysklands næststørste økologiforening, Naturland, i 2007 og den største tyske økologiforening, Bioland, i 2009: besluttede at forbyde anvendelsen af CMS-hybrider på de landbrug, der er medlemmer af foreningerne. Det er et vigtigt skridt i retning af enighed blandt økologer og biodynamikere om, at vi ikke vil anvende CMS-hybrider.

CMS-hybrider er fremstillet på grundlag af cellefusion, der betegnes som en GMO-lignende teknik, hvor man tvinger cellemateriale fra to forskellige planterarter (f.eks. radiser og blomkål) til at smelte sammen (fusionere). CMS-hybriderne findes især blandt grønsager, og der er idag en lang række kålarter og -sorter samt julesalat, der er laves med denne teknik. Mange konventionelle gartnere bruger CMS-hybrider, fordi ensartetheden er meget stor.

CMS-teknikken er en génteknologiske metode, der på grund af uklarhed i GMO-lovgivningen ikke er omfattet af reglerne for brug af GMO-frø og derfor er tilladt til almindelig brug. Da EUs økologiregler ikke forholder sig til forædlingsteknikker, er CMS-hybrider tilladt at bruge også i økologiske dyrkning. Med mindre kontrolforeninger beslutter noget andet af hensyn til deres etiske principper og forbrugerne, sådan som Demeter, Naturland og Bioland har gjort.
Undgå at købe GMO-lignende grønsagsfrø - se listen over CMS-hybrider her

Schweiziske økologer siger stop for hybrid-korn

Den schweiziske økologiforening Bio Suiss har vedtaget at forbyde dyrkning og import af hybride sorter af kornarter fra januar 2007. Det vil i praksis sige rug, da der endnu ikke er hybride sorter af hvede, byg og havre. Majs er undtaget, da der endnu ikke er alternativer til hybridmajs på markedet.
Beslutningen er taget for at markere økologernes holdning til hybrider, som de anser for at være et skridt på vejen mod GMO-frø. De vil med beslutningen sende et signal til forbrugere og frøfirmaer om, at de går ind for biologisk mangfoldighed og sorter, der giver frugtbare og brugbare frø - ikke for sorter med "engangsfrø".
Se en kort begrundelse for beslutningen på engelsk her

Folder om frø

Flere grønsagsavlere vælger at bruge ikke alene økologiske frø, men også frø af den type, der kaldes frøfaste eller OP. Det er frø, der er forædlet på den klassiske måde, og som danner planter, der sætter frugtbare frø (hvis man lader dem gro længe nok). De frøfaste sorter er alternativer til F1-hybrider, der er resultater af indavlede forældrelinier, der krydses. F1-hybrider danner ikke brugbare frø, så det er en slags "engangsfrø", og det er der flere gartnere, der holdningsmæssigt er imod. Folderen er en oplysning fra gartnere til kunder og kan læses her.

Fokus på frugtbare grønsagsfrø

Passer F1-hybrider til økologiske jordbrug? Hvad er konsekvenserne for landmænd og forbrugere? Der er stigende interesse for emnet, som du kan læse mere om her.
Læs nyt om udviklingen inden for økologisk frøavl på www.eco-pb.org og om de globale konsekvenser af F1-hybrider og gmo-frø på www.grain.org.

Nyt om frø i ind- og udland

Det er ikke til at se det når man kikker på en håndfuld frø, men der ligger meget viden, arbejde, økonomi og en bestemt hensigt bag hvert eneste pose frø. Hensigten kan være at lave frø, som jordbrugerne kan avle videre på, og som kan tilpasses lokale vækstvilkår. En anden hensigt kan være at gøre gartnere og landmænd afhængige af at skulle købe frø fra frøfirmaer hvert år. Konsekvenserne for dansk, og hele verdens, landbrug er vidt forskellige.
Informationsbrevet belyser nogle af aspekterne.

Forsøg med frøforædling med obo i stedet for gmo

Moderne forædling af frø foregår i stigende grad ved hjælp af teknikker, der kræver højteknologisk udstyr i laboratorier. Kan det også gøres med eurytmi eller en obo?
Spørgsmålet er, hvordan man bedst får de egenskaber frem i planterne, man gerne vil: ved at gå dybere ind i cellerne og manipulere med arvematerialet - eller ved at påvirke planterne udefra med ”livsformende” energier fra bevægelser, planeter eller musik. Svaret afhænger af hvilken holdning man har til det levende, og hvilken etik og økonomisk model der ligger til grund for de teknikker, man vælger.
Læs mere her.

Et broget billede

Er gulerødder af F1-hybrider eller sortsfaste sorter bedst, målt med de billeddannnende metoder? Det ville Foreningen for Biodynamisk Jordbrug gerne have belyst i forbindelse med projektet 'Fokus på frugtbare frø'. Vi skaffede 10 sorter, 6 sortsfaste og 4 F1-hybrider, fra et tysk dyrkningsforsøg. De blev sendt uden navn, men med koder, til Biodynamisk Forskningsforenings laboratorier i Herskind ved Århus. Gulerødderne blev undersøgt med både de billeddannnende metoder, dvs. biokrystallisationsmetoden og stigbilledmetoden, og med en række analytiske metoder og for smag . Resultatet er ikke entydigt, men der er tendens til højere tørstofindhold i de sortsfaste sorter - og de smager generelt bedre efter lagring.
Læs konklusionen og hele rapporten her