
Bøger og artikler

Såkalenderen 2026
Maria Thun.
Biodynamisk Forlag. 50 sider.
Årets gunstige og ugunstige dage for dyrkning og biavl ifølge Maria Thuns forsøg og erfaringer. Med anbefalinger af gunstige og ugunstige tidspunkter til dyrkning af forskellige typer planter.
Såkalenderen bruges af både biodynamiske og økologiske landmænd og af haveejere og biavlere. Desuden i stigende grad af vin-kendere, der har konstateret, at vin smager bedst på frugtdage. Blomsterdage er næstbedst.
Pris: kr. 140 (Pris for medlemmer af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug kun kr. 92)

Flot bog om biodynamisk jordbrug
Den er på 220 sider, fuld af flotte billeder og med en velskrevet og informativ tekst. Bogen "Et levende mangfold" kommer hele vejen rundt om biodynamisk jordbrug: baggrund, gården som en levende organisme, den frugtbare jord, husdyrenes betydning, gødningsbehandling, præparaterne, frøkvalitet, ernæring og sundhed - og har endda opskrifter med.
Bogen er, som titlen antyder, norsk, og det er jo meget let at læse for en dansker. En lille norsk-dansk ordliste forklare de få "mærkelige" norske ord.
"Et levende mangfold" er skrevet af Berit Swensen, der er biolog med doktorgrad i jordkultur og processer i jorden. Hun er gennem mange år aktiv i den norske biodynamiske forening og forskning.
Den nye bog er meget velegnet til både introduktion og uddybende læsning om de mange aspekter af den biodynamiske dyrkning.
Pris kr. 350 + porto.

Bonde og kunde fælles om morgendagens landbrug
Stadigt færre, stadigt større, og dyrere, landbrug. Og øget afstand mellem bonde og kunde. Det kaldes strukturudvikling. Det er virkeligheden for landbruget i Danmark, og til dels også for de økologiske og biodynamiske gårde. Det gør det svært for nye landmænd at købe en gård, så generationsskiftet er truet.
Men der er andre muligheder, og de fungerer i praksis i andre lande. De er beskrevet i en ny bog, Morgendagens Landbrug, og det er inspirerende læsning for danske bønder, kunder og alle andre, der søger nye veje for fremtidens landbrug.
Bogen er udgivet af Dansk Helios i 2009 i anledningen af firmaets 35 år jubilæum som grossist af biodynamiske og økologiske produkter. Bogen er på 300 sider.
Pris: kr. 100

Maria Thuns Havebog
Maria Thuns havebog er en klassiker, når det gælder biodynamisk og økologisk havebrug. Den øser af hendes erfaringer fra over 40 års arbejde med alle aspekter af havebrug, og kan også anbefales til landmænd. I bogen er der en lang række gode råd om dyrkning af grønsager, frugt, bær og blomster samt om ukrudt, skadedyr og plantesygdomme. Den har korte, klare afsnit med masser af billeder og illustrerende tegninger, bl.a. om kompost, gødning, såning, høst og opbevaring. Og selvfølgelig om månens/planeternes indflydelse på planternes vækst og sundhed, som Maria Thun har arbejdet særligt meget med.
Havebogen er en rigtig god bog for både begyndere og erfarne havefolk - og en "grundbog" for dem, der bruger Maria Thuns Såkalender, der udgives for hvert år.
Ny udgave 2017 med opdaterede informationer og et afsnit om brug af urteteer til havens planter.
130 sider, rigt illustreret med farvefotos
Ny pris: kr 190. (pris for medlemmer kun kr. 150)

De biodynamiske præparater
Bogen ’De biodynamiske præparater’ af Stef Hekman og Stig Madsen har været udsolgt i nogle år, så nu har Foreningen for Biodynamisk Jordbrug genoptrykt den.
Bogen beskriver baggrunden for præparaterne, samlet set og enkeltvis, og hvordan de laves og anvendes.
Den er illustreret af fine tegninger af Niels Erik Boesen.
Pris: kr. 190 (medlemmer dog kun kr. 150) + porto

FiBLs rapport fra 45 års forsøg - udkommet på dansk
Hæftet præsentere hvordan Biodynamisk dyrkning virker mest regenerativt på jorden. Det viser 45 års videnskabeligt forsøg.
En sammenligning mellem biodynamisk, økologisk og konventionel dyrkning bekræfter, hvad mange landmænd har erfaret fra praksis: biodynamisk dyrkning virker regenererende og vitaliserende på jorden. Den bliver mere levende, frugtbar og robust.
Det store DOK-forsøg i Schweiz har nu fungeret i 45 år. En rapport fra forskningsinstituttet FiBL, der analyserer forsøget, dokumenter, at biodynamisk dyrkning giver den bedste jordkvalitet med bl.a. højere kulstofindhold, større enzymaktivitet, større biodiversitet, højere mikrobiel masse og aktivitet, mere robust jord, mindre lattergasemissioner og lavere klimapåvirkning end økologisk og konventionel dyrkning.
52 sider A4, ill. med farvefotos. Liste over kildemateriale og litteratur.
Pris 50 kr.
Materialet kan ses her på dansk (pdf).
Se kort video om DOK-forsøgets resultater her

Biodynamisk jordbrug - baggrund og praksis
Landbrugsforlaget. 34 sider.
Hæftet henvender sig til såvel landbrugsfagfolk som forbrugere. Det giver en bred og grundig introduktion til den biodynamiske dyrkningsform og det antroposofiske helhedssyn, det er baseret på. Det beskriver, hvordan man som biodynamiker aktivt arbejder med at styrke livskræfterne i jord og afgrøder for at skabe en mere frugtbar muld og sundere næringsmidler.
Landmandsportrætter og forskningsresultater supplerer afsnit om bl.a. kompost, præparater, regler og kontrol, dyrevelfærd, fødevarekvalitet og sociale aspekter i det biodynamiske landbrug.
Hæftet har faglige afsnit om den praktiske omlægning fra økologisk til biodynamisk drift.
Midlertidig udsolgt

Biodynamisk Jordbrug
- en udlægning af Rudolf Steiners landbrugskursus af: Nanna Juliussen
Den filosofi, der ligger bag den biodynamiske dyrkningsmetode, blev udviklet af Rudolf Steiner.
Steiners landbrugskursus fra 1924 består af otte foredrag om biodynamisk jordbrug, og netop det kursus har dannet grundlag for al snak om biodynamik i jordbrug lige siden. I denne bog bliver principperne gjort tilgængelige og forståelige for alle med interesse for den biodynamiske jordbrugs oprindelige principper.
Steiner er evig aktuel, og aldrig har der været et større behov for, at vi tager vare på naturen, end der er nu. Her får du masser af inspiration og svar på de store spørgsmål.
Læs også om naturens fascinerende rytmer, det evige kredsløb og de mest intime sammenhænge.
Bogen er relevant uanset om du blot har en lille have, er selvforsynende eller ligefrem landmand. Faktisk behøver du slet ikke selv at have fingrene i mulden for at interessere dig for naturen og dens dybere sammenhænge.
155 sider
Pris kr. 250 (pris for medlemmer kun kr. 200)

Teknikker til planteforædling - en vurdering for den økologiske planteforædling
Det schweiziske forskningsinstitut FiBL har i samarbejde med økologiske foreninger i England og Tyskland lavet et hæfte om de forædlingsteknikker, der anvendes i moderne frøproduktion. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har oversat en del af det, nemlig de informerende artikler, oversigtskemaer og "debatoplæg" om hvilke af teknikkerne, der er i harmoni med de grundlæggende principper for økologisk og biodynamisk jordbrug.
Hæftet har 28 A4-sider i farver med talrige illustrationer.
Pris: kr. 50

Biodynamisk behandling af fast og flydende gødning
I forbindelse med et projektforløb, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, har foreningen udgivet et hæfte om den biodynamiske behandling af husdyrgødning. Det er henvendt til økologisk landmænd og konsulenter, der gerne vil vide mere om biodynamisk dyrkning - men det er ikke mere fagligt, end at andre interesserede også kan få glæde af at læse det.
45 sider A4, ill. med farvefotos. Liste over kildemateriale og litteratur.
Pris: kr. 50

Landbrugs-individualiteten – et billede af mennesket.
Til forståelse af de biodynamiske præparater. Martin W. Pfeiffer. Biodynamisk Forlag. 55 sider.
En gennemgang af præparaternes betydning for jordens frugtbarhed og planternes sundhed. Pfeiffer belyser emnet med henvisninger til almindelig praksis og med citater fra Landbrugskurser og andre tekster af Rudolf Steiner.
God som introduktion og supplement til bogen Landbrukskurset.
Kr. 50

Arbejdshæfte om de biodynamiske præparater - nr. 1 om fremstilling.
Chr. v. Wistinghausen m.fl. Biodynamisk Forlag. 116 sider.
Lille bog med de nyeste erfaringer og detaljerede beskrivelser og tegninger af, hvordan man fremstiller præparaterne, trin for trin.
Kr. 100

Book about biodynamc Food Quality
The biodynamic understanding of food quality encompasses significantly more than the usual way of looking at nutritional quality. Jens-Otto Andersen has described this in his new book ‘A biodynamic guide to food quality’. He is an agronomist and Ph.D. and head of the Biodynamic Research Association. For 30 years, he has been active in international collaboration on quality research, including the biocrystallization method. In the book, he describes a number of methods that provide an expanded picture of what quality in nutrition is and how foods affect us depending on how they are grown. Jens-Otto Andersen has the ability to write about the subject in an easily understandable language.
The book is richly illustrated and contains many references. 194 pages
Pris kr. 100 (Gratis for medlemmer)
Arbejdshæfte om de biodynamiske præparater - nr. 2 om anvendelse
Chr. v. Wistinghausen m.fl. Biodynamisk Forlag. 84 sider.
Lille bog med de nyeste erfaringer og detaljerede beskrivelser og tegninger af, hvordan og hvornår man anvender præparaterne til de forskellige typer afgrøder.
Kr. 100 (Midlertidigt udsolgt)

Resultater fra 21 år med DOK-forsøget
Hæftet præsenterer i en oveskuelig form resultaterne fra DOK-forsøget, der er verdens mest grundige sammenligning af biodynamisk (D), økologisk (0) og konventionel (K) dyrkning. Der er lagt vægt på at formidle de tekniske resultater på en tydelig må med mange illustationer og korte tekster, så det både er velegnet til forbrugere, landmænd og faglige konsulenter. Hæftet er derfor et godt materiale til at introducere og dokumentere, hvordan de tre dyrkningsformer virker på udbytte, mangfoldigheden af planter og dyr, jordens frugtbarhed og langtidseffekten på mulddannelsen.
Resultaterne er meget positive for det økologiske og især det biodynamiske jordbrug. Forsøget dokumenterer de positive virkning af kompostering og de biodynamiske præparater til gødning og marker, og DOK-forsøget har skabt en ny respekt og interesse for den biodynamiske metode.
20 sider A4, ill. med farvefotos. Liste over kildemateriale og litteratur.
Materialet kan ses her via linket herunder

Jordens fremtid og vor
Jørgen Heide-Jensen (red). Forlaget Borgen. 220 sider, kr. 98,-. En god samling af artikler om nye veje til forskning og etik i landbruget, med fokus på landmanden som aktiv i forsøg og iagttagelse. Indeholder bl.a. en præsentation af en række langtidsforsøg med biodynamisk drift.
Bogen er udsolgt, vi henviser til biblioteket

Biodynamisk Jordbrug - fra vision til virkelighed
Inger Brochmann, forlaget Hernov, 190 sider, kr. 45,-. Bog med interview med biodynamiske landmænd og beskrivelser af livssyn, præparater, mål og erfaringer. Bogen er fra 1988 og er trods de forløbne år stadig meget relevant. Skrevet i et journalistisk, formidlende sprog.
Udsolgt, vi henviser til biblioteket
