
Demeter - biodynamisk kvalitet
Demeterforbundet i Danmark
De biodynamiske regler, Demeterreglerne, er udarbejdet af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i samarbejde biodynamiske foreninger fra ca. 40 andre lande i sammenslutningen Demeter International. Reglerne omfatter både dyrkning og forarbejdning.
Foreningen kontrollerer ikke selv at reglerne overholdes – det gør Demeterforbundet i Danmark. Demeterforbundet har til opgave at
- kontrollere jordbrug, grossister, forarbejdningsvirksomheder og forretninger, der er tilmeldt Demeterforbundet
- garantere ægtheden af de biodynamiske produkter over for forbrugeren via mærkningen Demeter
Demeterforbundet er en uvildig faglig instans, der består af en fagligt alsidig bestyrelse med repræsentanter for forbrugere, biodynamiske jordbrugere, forhandlere og forædlere.
Demeterforbundet har ansat en kontrollør, der fortager kontrolbesøg på hvert landbrug og virksomhed en gang årligt. Kontrollørens rapport ligger til grund for bestyrelsens vurdering og – hvis reglerne er overholdt – godkendelse af hver enkelt sted.
Godkendte landbrug, virksomheder og forretninger har ret til at anvende de to Demeter-mærker på godkendte Demeter-produkter, ved skiltning og i deres markedsføring.
”Blomsten” og handelsmærket er begge internationalt registrerede garantimærker for kontrolleret biodynamisk drift og forarbejdning.
Demeterforbundet i Danmark
Sekretær Mira Aggedam Ba
email:
tlf: 44166299
Mere fra Demeterforbundet
Se mere herunder

Demeter-produkter er ikke alene økologiske - de er dyrket med biodynamiske metoder og præparater, der styrker deres sundhed og ernæringskvalitet.
Biodynamisk dyrkning gør også afgrøderne bedre som foder for gårdens husdyr, så de både kan producere en sund gødning til jorden og give mælk, æg og kød af høj ernæringsmæssig kvalitet til forbrugerne.
Biodynamiske landmænd har en klar holdning til hvad kvalitet er – det er derfor de dyrker biodynamisk. For dem er det først god kvalitet når produkterne både er velsmagende og giver sunde næringsstoffer til kroppen og har en indre balance og modenhed, der gør at de også giver næring til menneskers sjælelige og åndelige udvikling.
Kvaliteten kan både smages, mærkes og testes
Der ligger 80 års praktiske erfaringer og omfattende forskning bag de biodynamiske produkters kvalitet. Med de særligt følsomme målemetoder, biokrystallisations- og stigbilledmetoderne, kan man vise deres livskraft og indre balance. Resultaterne viser, at de biodynamiske fødevarer generelt har en bedre indre kvalitet end produkter fra andre dyrkningsmder. Det skyldes bl.a. brugen af de biodynamiske præparater til kompost og afgrøder. De styrker planternes evne til at optage sollys og næringsstoffer på en sund måde. Det giver afgrøderne en bedre jordforbindelse: biodynamisk dyrkning giver en mere frugtbar jord og er den mest bæredygtige måde at dyrke fødevarer på. Det bekræfter videnskabelige undersøgelser. For forbrugere af biodynamiske levnedsmidler er det nok mere vigtigt, at de har gode erfaringer med Demeterprodukternes virkning på krop og sjæl.

Biodynamiske Demeteravlere skal opfylde strengere krav end økologer og bliver kontrolleret af både Landbrugsstyrelsen og Demeterforbundet.
Hvis en landmand sælger sine produkter som biodynamiske, skal de opfylde statens økologiregler, idet betegnelsen ”bio” og ”biodynamisk” ifølge økologireglerne er omfattet af begrebet økologisk dyrkning.
Hvis han/hun vil sælge sine produkter med Demeter-mærket, skal de desuden opfylde Demeterreglerne.
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har udarbejdet et sæt Demeterregler, der gælder for godkendt biodynamisk drift og forarbejdning. Disse regler bliver løbende justeret i samarbejde med biodynamiske foreninger i andre lande i sammenslutningen Demeter International.
Herhjemme bliver landbrug, der ønsker at være tilsluttet reglerne, kontrolleret af Demeterforbundet i Danmark. Demetergodkendte bedrifter kan markedsføre deres produkter med de to Demetermærker blomsten og handelsmærket.
Kontrollen omfatter også grossister, forarbejdningsvirksomheder og forretninger. Se listen over godkendte avlere og forhandlere i hele landet
De væsentligste forskelle på Demeter- og økologireglerne
- En bedrift skal have et dyrehold (overvejende drøvtyggere) eller indgå i et fast samarbejde med et biodynamisk husdyrbrug
- De biodynamiske markpræparater skal anvendes til hver afgrøde hvert år
- Hverken gylle eller fast gødning fra konventionelle landbrug må anvendes på biodynamiske marker
- Kvæg må ikke afhornes og indkøbt kvæg må ikke være afhornet
- Alt foder skal være biodynamisk eller økologisk efter nærmere angivelser
- Gødning skal tilsættes de biodynamiske kompostpræparater
Indkøbt gødning skal komposteres og tilsættes kompostpræparaterne - Der må generelt højst tilføres gødning med 112 kg N/ha. pr. år i gennemsnit
- Tilførslen af indkøbt gødning må ikke overstige 40 kg N/ha
- Der må ikke anvendes CMS-hybride sorter (GMO-lignende fremstilling)
- Rækkedampning mod ukrudt er forbudt
- UVC-lys må ikke anvendes til bestråling af planter (mod svamp og skimmel)
- Nanoteknologiske stoffer må ikke anvendes
Vedr. forarbejdning bl.a.:
- Ialt er kun 25 tilsætningsstoffer tilladt til Demeter-produkter mod 49 til økologiske produkter
- Der er må ikke anvendes nitrit eller nitrat i Demeter-produkter
- Mikrobølger må ikke anvendes
- Homogenisering og UHT-behandling af mælkeprodukter er ikke tilladt
- Safter skal være pressesafter og må ikke laves af koncentrater og vand
- Korn må ikke formales i hammermøller
Se hele regelsættet for biodynamisk Demetergodkendt dyrkning herunder
De biodynamiske Demeterregler er internationale og udarbejdes af Demeter International, som Demeterforbundet i Danmark er medlem af.
På Demeter Internationals hjemmesiden www.demeter.net kan man finde reglerne (standards) for både jordbrug (production) og forarbejdning (processing) på en lang række sprog. Reglerne justeres og opdateres årligt.
Se hele regelsættet for biodynamisk Demetergodkendt dyrkning herunder

- og på forskellen på de biodynamiske Demeter-regler og økologi-reglerne
Fødevarer i Demeter-kvalitet er fremstillet for at give både næringsstoffer og livskræfter til hele mennesket. Biodynamiske avlere arbejder for at styrke forbindelsen mellem sundhed og livskraft i muld, mad og mennesker.
Undersøgelser med bl.a. biokrystallisationsmetoden viser, at biodynamiske fødevarer generelt har større livskraft og indre balance end produkter fra andre dyrkningsmetoder.



