Kort om grundlaget for den biodynamiske dyrkning

Dyrkning efter Maria Thuns Såkalender giver betydeligt bedre udbytte og tegn på bedre kvalitet af grønsager. Det viser forsøg gennem to år hos haveejere, som Birtha Toft fra Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing koordinerer. Læs om deres erfaringer her (pdf fra Biodynamisk Jordbug) og her (html-artikel). Se også en udsendelse fra TV2 MidtVest om haveforsøget her.

Også flere landmænd melder om gode erfaringer med at dyrke efter såkalenderen, selv om kun få har lavet konkrete forsøg med at så og høste på de dage, der i såkalenderen er angivet som gunstige og ugunstige dage. Nogle af dem, der har afprøvet såkalenderen, er Susanne Hyldegaard og Mads Lystbæk i Spjald. De lavede i 2005 et mindre forsøg med kartofler, og det gav et positivt resultat, som man kan læse om her.

Hvilken virkning har kunstgødningen på afgrødernes sundhed og husdyrenes frugtbarhed? Hvad betyder det for vores helbred at spise fødevarer, der er dyrket med letoptagelige kvælstofgødning? Hvordan virker disse gødninger på jordens biologiske liv? Og hvordan virker de på jorden som levende, besjælet organisme?

De tre første spørgsmål er helt aktuelle og bliver ofte stillet i økologisk jordbrug. Det sidste hører nok mest til i det biodynamiske jordbrug. Spørgsmålene er ikke nye – de blev stillet til Rudolf Steiner i begyndelsen af 20´erne af en række tyske landmænd, der var interesseret i hans åndsvidenskab, antroposofien. For at besvare dem holdt han en række foredrag i 1924. Rudolf Steiner var åndsforsker og gav i foredragene en forklaring på sammenhængene mellem ”himmel og jord”, mellem det ikke-fysiske og det fysiske. Han anviste konkrete metoder til at bringe balance mellem disse to elementer i landbruget

En helt ny forståelse af landbrug og ernæringskvalitet

Foredragene kaldes samlet for Landbrugskurset (se litteraturlisten), og de markerer begyndelsen på en helt ny måde at se landbruget på og en udfordring af traditionerne. Den kaldes bio-dynamisk, hvor bio står for det fysiske biologiske liv (alt fra bakterier og planter til insekter og husdyr) og deres samspil. Dynamisk betyder kraft og står for de levende, formende kræfter i naturen. Disse kræfter er ikke synlige, men deres ”aftryk” i det biologiske er. Virkningerne kan ses, hvis man lærer sig at iagttage og forstå forbindelsen mellem de formende kræfter og de fysiske stoffer i alle organismer.

Og hvad var så Rudolf Steiners svar på spørgsmålene? Meget kort sagt, at kunstgødning ødelægger jordens biologiske balance og nedbryder dens frugtbarhed. Afgrøderne bliver fejlernæret og ikke livskraftige nok, og skal derfor ”beskyttes” med giftstoffer. De modner ikke rigtigt, fordi gødningen presser dem til at vokse for meget og for længe. Svage, umodne fødevarer indeholder ikke de kræfter og stoffer, mennesker skal bruge for at udvikle sig fysisk, psykisk og åndeligt. Resultatet af en konventionel dyrkning er, at husdyr og mennesker får en svækket og umoden ernæring, der medvirker til at skabe ubalance, sygdom og nedsat frugtbarhed.

Steiner advarede stærkt mod den udvikling. Han forudså som logisk konsekvens, at fødevarerne ved århundredeskiftet ville være så degenererede, at de ikke ville kunne give kræfter til menneskers sundhed. Det kan mange i dag desværre bekræfte.

Det er ikke kun på det biologiske niveau, denne dyrkningsform er ødelæggende. Rudolf Steiner beskriver, hvordan den også virker katastrofalt på det dynamiske, det livskraftmæssige niveau. Jorden er en levende organisme, der hele tiden skal næres af kræfter fra kosmos. Disse kræfter kan ikke virke i en kunstgødet, svækket jord. Resultatet er, at samspillet mellem kosmos og jorden svækkes, så dens frugtbarhed forringes. Afgrøderne mister også af den grund evnen til at udvikle sig og modne harmoniske.

At pleje det levende og mangfoldigheden i landbruget

Det biodynamiske jordbrug er ikke bare et nej til kunstgødning og giftstoffer. Det er en detaljeret anvisning på, hvordan man som landmand kan styrke det levende på alle områder i jordbruget. Livet og hvordan man giver det gode betingelser er omdrejningspunktet i det biodynamiske. Rent biologisk er mangfoldighed på alle områder en vigtig faktor: afgrødevalg, sortsvalg, sædskifte, husdyrhold, jordbehandling og naturpleje. Jordens biologiske liv og frugtbarhed er en naturlig indikator for, hvordan dette arbejde lykkes – og langtidsforsøg viser, at det kan lykkes bedst med biodynamisk drift.

Men det biodynamiske har netop også en dynamisk dimension. Livskræfterne, der får det biologiske til at være levende, er elementer man som biodynamiker forholder sig konkret til. På det indre personlige plan med studier og opmærksomhedsarbejde. I det praktiske med bl.a. otte biodynamiske præparater, der er midler (af lægeplanter, kisel og kogødning), der styrker forbindelsen mellem det dynamiske og det biologiske. De anvendes dels ved kompostering og dels direkte til jord og planter.

Det sociale og kulturelle liv på landet i Danmark er efterhånden mest historie. I den biodynamiske helhedsforståelse af et levende landbrug er flere mennesker på gården og nær kontakt med lokalsamfundet et centralt emne. Mange gårde er derfor rammen om socialt arbejde, skolekontakt, årstidsfester og direkte dialog og handel med forbrugere. Disse aktiviteter kan kun skabes med medvirken fra mennesker uden for gården, der på den måde bidrager til dens liv og mangfoldighed.

Koen, gødningen, præparaterne og mulden

”Gødningens værdi skal måles på den tilstand den efterlader jorden i - ikke i mængden af udbyttet” Justus von Liebig (1803-1873).

Meget forenklet udtrykt er et landbrug én stor vækst- og fordøjelsesproces. Væksten giver planter til foder og fødevarer. Fordøjelsesprocesserne er forudsætningen for væksten: i alle faser er det levende organismer, der danner forbindelser, der kan nære andre organismer. Mineralske stoffer i jorden ”løftes” fra det livløse niveau til det levende niveau i mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. I denne proces har husdyrene en central rolle. Særligt koen, men også andre drøvtyggere, beriger processen med sin evne til at nedbryde planter, fordøje dem og opbygge nye forbindelser, der via gødningen nærer utallige andre gavnlige organismer. En ensidig svine- eller fjerkræbesætning passer derimod ikke til en afbalanceret biodynamisk drift.

Den typiske biodynamiske bedrift har derfor køerne som omdrejningspunkt i arbejdet for at styrke mangfoldigheden i det levende i og over jorden. Deres gødning er grundlaget for at pleje og opbygge jordens humusindhold og frugtbarhed.

Gødningen bliver sat op i kompostbunker og tilføres seks præparater, der er lavet af lægeplanter. Disse kompostpræparater er som en slags homøopatisk medicin, der styrker det sunde forløb af processerne i komposten. Når komposten spredes på jorden, stimulerer den planternes rodvækst og sunde udvikling. Præparaterne har positiv indflydelse på afgrødernes næringsværdi, modning og holdbarhed. I praksis bruges de i sammenhæng med to andre præparater, de såkaldte markpræparater. Det er humuspræparatet til jorden ved såning, plantning og genvækst efter slet, og kiselpræparatet til planterne for at styrke deres modningsproces og smag.

De fleste biodynamikere oplever arbejdet med præparaterne som en udfordring: det kræver indlevelse at forstå dybden af deres betydning for jorden og afgrødernes sundhed. De to markpræparater skal udrøres i vand og sprøjtes ud på bestemte tidspunkter, og kræver derfor noget planlægning og tid. Det er sjældent virkningerne kan ses umiddelbart – de viser sig mere langsigtet i planternes vækst, modning og kvalitet .

Planeter og planter

Mange forbinder biodynamisk jordbrug med en praksis, der planlægges efter måne og stjernerne. Det er en god grund til: siden starten har biodynamikere været optaget af, hvordan planeternes bevægelser og månens faser påvirker planternes vækst og husdyrenes og biernes adfærd og udvikling. Der er udført talrige forsøg inden for konstallationsforskningen, som den kaldes, og i Danmark er Maria Thuns arbejde velkendt blandt biodynamiske og økologiske jordbrugere. Maria Thun har i 50 år lavet forsøg inden for alle områder af jordbruget, og har via sin såkalender (se litteraturlisten), der bliver udgivet på 21 sprog inkl. dansk hvert år, inspireret tusinder til at interessere sig for forbindelserne mellem himmel og jord. Mange har gode erfaringer med at lave såbed, så, plante luge og høste på de gunstige dage, kalenderen angiver. Også for biavlere er der anbefalinger af gode og dårlige dage til at arbejde med bierne.

At kræfter fra planeterne og stjernebillederne virker er der ikke tvivl om. Den naturvidenskabelige forskning i emnet hedder kronobiologi, og her taler man om ca. 100 forskellige rytmer, der virker ind i livet på Jorden. Udfordringen er de mange kosmiske rytmer ikke alle virker lige tydeligt i det biologiske. Der er derfor flere resultater af den biodynamiske konstallationsforskning, som ikke stemmer overens, og det giver naturligvis anledning til tvivl og diskussion. Maria Thun laver forsøg, ikke videnskabeligt gennemførte forskningsforløb. Nogle mener hendes gode resultater skyldes hendes indlevelse i forsøgene. Andre mener, at netop det personlige engagement er vigtigt i alt arbejde med det levende inkl. de kosmiske rytmer. Selv siger hun, at man skal være en god iagttager af disse sammenhænge for at være en god bonde. Såkalenderen er en hjælp, men ikke en færdig opskrift.

Der er ikke i de biodynamiske regler krav om at arbejde efter konstallationerne.

Bedriften som en organisme med en slags individualitet

Et landbrug er ikke en industri, men en levende organisme med opbyggende og omsættende livsprocesser. Som biodynamiker prøver man at skabe en organisk helhed, hvor stof (bio) og kraft (dynamis) bliver til fødevarer og frugtbarhed for fremtiden. Heri ligger muligheden for en bæredygtig landbrugsdrift i ordet ægte betydning.

Hver bedrift har sit særpræg, sine muligheder og mål. Den kan udvikles til en organisme med en slags individualitet, der reagere med ”fornuft” og evne til balance ved påvirkninger fra vejr og vind, ændret jordbearbejdning og sædskifte m.m. At skabe denne individualitet på gården er en af målsætninger for mange biodynamiske landmænd.

Biodynamiske jordbrug bygger på et helhedssyn, der omfatter både fysiske og ikke-fysiske aspekter af livet og jordbruget. Ud fra dette grundlag arbejder landmanden frem mod en vision for sin bedrift. Visionen består af en række ledebilleder for de enkelte områder af bedriften.

Det fysiske grundlag

Økologisk jordbrug – Den daglige praksis bygger på principper om at holde hus med næringsstofferne, pleje jordens frugtbarhed, skabe gode vilkår for en mangfoldighed af planter og dyr samt at tage hensyn til husdyrenes velfærd.

Det åndelige grundlag

Antroposofisk livsanskuelse – Et universelt natursyn baseret på Rudolf Steiners åndsvidenskab, der erkender Jorden som en del af et levende univers. Mennesket er en helhed af krop, livskraft, sjæl og ånd. Det kan, gennem et bevidst studie af naturens livskræfter, udvikle sundheden i landbruget til et højere niveau, end det ellers er muligt.

Antroposofien er ikke i modsætning til naturvidenskaben, men en udvidelse af dens forståelse af livet.

Rytmer i det levende – Levende organismer i og over dyrkningsjorden er påvirket af mange forskellige rytmer i kosmos, bl.a. døgnrytmen, månens faser og årets rytme. Ved at tage hensyn til naturens rytmer i arbejdet kan man styrke sundhed og udbytte i afgrøderne.

Erkendelse af livskræfter – Bevidsthed om levende, ikke-fysiske kræfter i naturen og opmærksomhed på deres virkning i alt levende. Livskræfterne virker organiserende ind på gårdens planter og dyr og fremmer reproduktionsevnen på bedriften som helhed.

Ledebilleder

Landbrugsindividualiteten – Gården som en selvstændig organisme bestående af ”organer” fra både mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget. Den har en individuel udvikling, der tager udgangspunkt i dens nuværende situation og dens målsætninger for fremtiden.

Multifunktionelt landbrug / Liv på gården – Gården som en aktiv del af et (lokal)samfund med f.eks. naturpleje, besøgsmuligheder, direkte salg, forarbejdning af egne produkter, dyrkningsforsøg samt pædagogiske, kulturelle og sociale aktiviteter.

Medansvarlig økonomi – En økonomi, der delvis er båret af mennesker uden for gården, især forbrugere, der vil bidrage økonomisk til gårdens mulighed for at fremstille fødevarer af høj ernæringskvalitet. Formålet er at aflaste landbruget fra at skulle producere varer på industrielle vilkår, og i stedet give det bedre muligheder for at udvikle sig i en bæredygtig retning.

Centrale elementer i biodynamisk drift

Mangfoldighed – En forudsætning for hele bedriftens sundhed er en mangfoldighed af liv: Svampe og mikroorganismer, regnorme og jordinsekter, vilde og dyrkede planter, træer, insekter og padder samt fugle og pattedyr i naturen og som husdyr.

Naturelementer - Pleje af naturen på og omkring driftsarealerne for at styrke den biologiske mangfoldighed, livskræfterne og det æstetiske samspil mellem natur- og kulturarealerne. Naturelementer harmoniserer noget af den ensidighed et landbrug altid har, sammenlignet med naturens mangfoldighed.

Sædskifte – En vekseldrift mellem høstafgrøder af bælgplanter, korn og rækkeafgrøder, der er tilpasset lokale forhold, gårdens dyrehold og omverdenens behov for fødevarer. Sædskiftet er krumtappen i gårdens arbejde med mangfoldighed, ukrudts- og skadedyrskontrol samt jordstruktur.

Såsædskvalitet - Afgrødernes evne til at gro og modne præges af de vækstbetingelser og forædlingsmetoder, forældreplanterne blev udsat for. I det biodynamiske jordbrug har man fokus på mangfoldighed og forædlingsmetoder, der fremmer planternes vitalitet og tilpasningsevne.

Husdyr – Et varieret dyrehold, der er tilpasset bedriften, bidrager med fysisk og sjæleligt liv på gården og skaber frugtbarhed gennem deres gødning. Drøvtyggere, og især kvæg, har en særlig gavnlig indflydelse på jordens og afgrødernes udvikling.

Kompost – Ved kompostering gennemgår gødningen en omsætningsproces, der gør den mere værdifuld for det biologiske liv og humusindholdet i jorden og afgrødernes sundhed. Kompostens kvalitet forbedres, når man bruger de biodynamiske kompostpræparater.

Præparater – Særlige hjælpemidler fra mineral-, dyre- og planteriget, der anvendes i meget små mængder. Præparaterne stimulerer jordens frugtbarhed, planternes vækst og modning samt forbedrer fødevarernes ernæringskvalitet.

Modenhed – En plantes fysiologiske modenhed er den hvilende tilstand, hvor planten ikke mere vokser og endnu ikke nedbrydes. Kompost og de biodynamiske præparater medvirker til at modningsfasen bliver mere stabil. Modne fødevarer og foder har betydning for sundheden hos mennesker og dyr.

Sunde fødevarer – Ikke bare mad med fysiske stoffer til kroppen, men modne næringsmidler med livskraft og indre orden til mennesker, så vi kan udvikle vores sjælelige og åndelige evner til socialefærdigheder.

Kompostering af staldgødning og plantemateriale er et af fundamenterne i det biodynamiske jordbrug. Gennem kompostering opbygges nye organiske forbindelser af gødningen, der derved bliver mere aktiv i at opbygge stabile humusforbindelser i jorden. Humusforbindelserne giver jorden en bedre krummestruktur med de fordele, det giver for dens vandhusholdning, luftindhold og afgrødernes rodudvikling.

På en biodynamisk bedrift tilsættes komposten seks præparater. Videnskabelige langtidsforsøg bekræfter de praktiske erfaringer, der viser, at komposteret gødning opbygger jordens frugtbarhed bedre end ukomposteret.

Med præpareret kompost opnår planterne en større evne til selvregulering i deres forhold til næringsstofferne i jorden: De søger og optager mere aktivt de stoffer, der kun er til stede i små mængder og begrænser optagelse af stoffer, der er overskud af i jorden. Kontrollerede dyrkningsforsøg viser forskelle på planters optagelse af næringsstoffer i jord med og uden kompostpræparater. Kompost med præparater har desuden en mere positiv virkning end upræpareret kompost på afgrødernes rodudvikling, ernæringsværdi og holdbarhed.

En biodynamisk landmand beskriver kompostens virkning således: ”Gødningskvantiteten kommer især fra bælgplanterne i sædskiftet, mens gødningskvaliteten kommer fra staldgødningen, der er komposteret med kompostpræparater. Når vi spreder komposten på marken, styrer den så at sige hele gødningsmængden i jorden, så den får en bedre kvalitet for afgrøderne”.

Gylle og ajle

De flydende gødninger er afskåret fra ilt, jord og varme som er naturelementer, der er vigtige i en komposteringsproces for at opnå en god gødningskvalitet. Ved at tilsætte de biodynamiske kompostpræparater kan man opveje noget af denne mangel. De forbedrer omsætningen i gyllen, så den lugter markant mindre ubehageligt end gylle uden præparater, hvilket er tydeligt ved udbringning. Med præpareringen mister gyllen desuden sin væksthæmmende effekt på planterødderne, så den får en bedre gødningsvirkning.

Præparaterne tilsættes under staldgulvets spalter ad flere gange efterhånden som gylletanken fyldes op. Også tilsætning af nogle trillebørfulde velomsat kompost anbefales for at give en bedre omsætning i gyllen. Virkningen forstærkes, hvis gyllen bliver omrørt jævnligt.

Ajlebeholderen tilsættes kompostpræparaterne ca. en gang om måneden.

Flere fordele end ulemper ved kompost

I spørgsmålet om kompost bliver det ofte fremført, at kompostering forringer gødningens effekt på afgrøderne. Det begrundes med fordampning af en del af kvælstoffet og risiko for udvaskning af nitrat og mineralstoffer.

Tab af næringsstoffer er et vigtigt miljøspørgsmål, og det er af stor betydning, at tabet ved komposteringen begrænses. Der er flere faktorer, der har indflydelse på tab af næringsstoffer fra gødningen: Staldtype, møddingtype, kompostering, opbevaring af ajle og gylle, hvordan gødningen udbringes og i hvilket vejr. Ved en omhyggelig kompostering kan tabet af næringsstoffer minimeres. Det uundgåelige tab ved kompostering opvejes af de fordele for jordens mikrobielle aktivitet, humusdannelse og afgrødernes sunde vækst og modning, som bruges af kompost giver.

Forsøg med kompostpræparaternes virkning på gødningen viser desuden, at præpareret kompost har mere stabile kvælstofforbindelser og en højere pH-værdi end upræpareret kompost.

Husdyrgødningens ”modenhed”, dvs. dens balance mellem fibre og kvælstofforbindelser, har betydning for, hvor stor fordampningen af kvælstof bliver. Denne modenhed hænger direkte sammen med foderets sammensætning og modenheden af de enkelte fodermidler. Foder med et højt kulstofindhold og moderat indhold af protein af høj biologisk værdi giver en moden, formet gødning med svag lugt. Gødningens struktur, lugt og farve er i det hele taget en indikator for dyrenes sundhed og for hele bedriftens balance.

Kompost

”Herhjemme taler vi kun om det man taber ved at kompostere, men tager man bare lige syd for grænsen har de et helt andet fokus på alle de fordele man vinder ved at lave kompost.”
Sjællandsk økologikonsulent.

I Danmark er kompostering stort set kun blevet brugt af biodynamiske landmænd, men der er blandt økologiske landmænd og forskere stigende interesse for kompostens evne til at modvirke jorderosion, strukturproblemer og plantesygdomme. I flere andre lande i Europa er kompostering en selvfølgelig aktivitet, også på økologiske landbrug og ofte anbefalet af de økologiske foreninger. Det skyldes ikke mindst en af det økologiske jordbrugs pionerer, englænderen Albert Howard. Hans forsøg med kompost i 1920´erne lagde grunden til den moderne fremstilling og brug af kompost af husdyrgødning og plantemateriale.

De biodynamiske præparater er en helt grundlæggende del af den biodynamiske metode. De aktiverer samspillet mellem livskræfter, jord og planter på en sådan måde, at jorden og afgrøderne får en bedre reguleringsevne og sundhed. Det fremgår ikke alene af årtiers praktiske erfaringer men også af talrige videnskabelige forsøg, der viser, at præparaterne konkret styrker jordens humusopbygning og afgrødernes evne til at optage de næringsstoffer, de har behov for. Præparaterne fremmer afgrødernes vækst- og modningsprocesser i en afbalancerende retning, hvilket er helt unikt indenfor planteavl.

Der er 8 præparater, hvoraf 2 anvendes på marken og 6 tilsættes gødningen og komposten.

Markpræparaterne

De to markpræparater er humuspræparatet og kiselpræparatet.

Humuspræparat stimulerer opbygningen af humus i jorden og fremmer afgrødernes rodudvikling og vækstprocesser.

Præparatet udsprøjtes direkte på jorden i forbindelse med jordbearbejdning forår og/eller efterår. Det kan desuden anvendes ved såning og om- og udplantning. Det kan også bruges efter slet på græs- og lucernemarker for at stimulere planternes nyvækst og sprøjtes da ud på de nyslåede marker.

Humuspræparatet fremstilles af en fast, frisk kogødning, der fyldes i kohorn og graves ned i muldlaget i vinterhalvåret. I jorden optager det kræfter fra kosmos, der koncentreres i gødningen. Disse kræfter spredes til jord og afgrøder, når man udsprøjter præparaterne.

Kiselpræparat fremmer planternes fotosyntese, deres evne til at forbinde sig med lyset og dermed deres evne til at danne næringsstoffer og sekundære stoffer (smag, duft, farve og immunstoffer). Præparatet stimulerer en afbalanceret modning af afgrøderne og giver dem en bedre holdbarhed.

Præparatet tågesprøjtes ud over den voksende afgrøde, når den er ved at danne det, der bliver den høstede del, f.eks. på korn ved tobladsstadiet, på græs ved den første buskning og på gulerødder, når roden begynder at blive orange.

Kiselpræparatet fremstilles af pulveriseret kiselsten, der også fyldes i kohorn og graves ned i muldlaget. Kiselhornene graves ned i foråret, optager de kosmiske lyskræfter gennem sommerhalvåret og tages op om efteråret. Præparatets kræfter spredes til afgrøderne, når det sprøjtes ud.

For begge markpræparater gælder, at de udrøres i vand og sprøjtes ud i en svag koncentration, der kan sammenlignes med en homøopatisk opløsning. Til udrøring bruges en tønde eller anden rund beholder. Størrelsen afhænger af gårdens behov - der bruges ca. 40 l. vand pr. ha.

200-300 l. kan røres med en ophængt rørestang med håndkraft. Til større mængder anvendes en specialmaskine til præparatrøring.

Udsprøjtning foretages med traktorsprøjte eller rygsprøjte afhængig af arealstørrelse.

Oplysninger om modeller og data fås fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Ifølge Demeter-reglerne skal begge markpræparater anvendes mindst en gang årligt på hver afgrøde. Forsøg har dog vist, at tre besprøjtninger med hvert præparat giver optimal virkning.

Kompostpræparaterne

De seks kompostpræparater tilsættes staldgødning eller grøngødning, når man sætter dem op i kompostbunker.

De kan desuden med jævne mellemrum tilsættes gødningen allerede i stalden, i grebningen eller i dybstrøelsen alt efter staldtype, for at præge omsætningen af gødningen i en positiv retning. Præparaterne tilsættes også til gylle og ajle ad flere gange efterhånden som tanken fyldes.

Kompostpræparaterne består af henholdsvis røllikeblomster, kamilleblomster, brændenælde, egebark, mælkebøtteblomster og baldrianblomster. Hver af disse lægeplanter har et særligt forhold til mineraler i jorden, f.eks. brændenælde til jern og egebarken til kalk. Ved at lave præparater af planterne og bruge dem i meget små mængder (næsten som homøopatiske midler), kan man regulere afgrødernes optagelse af mineralerne på en måde, der styrker deres stofskifte og sundhed.

Baldrianblomsterne presses til saft og hældes på flasker, hvor de mælkesyregæres af de bakterier, der sidder på blomsterne. De fem andre planter gennemgår en modningsproces på seks til tolv måneder, hvor de er nedgravet under forskellige forhold (fugtigt, omgivet af spagnum eller i muldlaget). I fremstillingen indgår forskellige animalske ingredienser, der aktiverer processen. Herved opnår planterne en koncentration af kosmiske, harmoniserende kræfter, der bliver overført til komposten, gyllen og ajlen og derigennem til jord og planter.

Fremstilling og anvendelse af præparaterne er nærmere beskrevet i den biodynamiske faglitteratur, se litteraturlisten.

Fuld virkning af kompost- og markpræparater

Den fulde virkning opnås, når alle otte præparater anvendes i driftsmæssig sammenhæng. En overordnet virkning er harmoniseringseffekten. Ved lavt gødningsniveau stimulerer præparaterne væksten og øger udbyttet, mens de ved et meget højt niveau dæmper væksten og udbyttet til fordel for en bedre ernæringskvalitet (fysiologisk modenhed) i afgrøderne.

I Danmark har græsrodsforskning på biodynamiske gårde siden 1998 påvist humus- og kiselpræparaternes positive indflydelse på afgrødernes evne til at vokse og modne på en balanceret måde. Forsøgene viste, at produkternes modstand mod nedbrydning steg, og at deres holdbarhed under almindelige lagerforhold blev bedre. De bekræfter de praktiske erfaringer, landmænd har med at bruge præparaterne samt resultater fra forsøg i andre lande.

Fremstilling og salg af de biodynamiske præparater

Præparaterne laves på biodynamiske gårde på halvårlige møder, hvor landmænd og andre interesserede i fællesskab fremstiller dem af de forskellige ingredienser.
Møderne fungerer også som studiedage i forhold til at forstå, fremstille og anvende præparaterne. De er et vigtigt omdrejningspunkt for den enkeltes og det fælles arbejde med at dyrke biodynamisk.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug kan oplyse om tid og sted for møderne og om forhandlere af færdige præparater.

Gensplejsning er udelukket i biodynamisk jordbrug – F1-hybrider arbejder vi på at udelukke.

Afgrødens kvalitet starter med såsædens sundhed og egenskaber. I en række lande er der på biodynamiske gårde tradition for at avle frø til egne afgrøder og til salg. Flere gårde har udviklet ”gårdsorter” af korn, der er tilpasset stedets vækstbetingelser og bedriftens behov.

På danske biodynamiske gårde er der endnu kun få eksempler på dyrkning af grønsagsfrø og gårdsorter.

Såsæd og udplantningsmateriale skal ifølge Demeter-reglerne være af biodynamisk oprindelse, hvis de er tilgængelige. Alternativt af økologisk oprindelse. Hvis dette ikke er muligt, kan konventionelle, GMO-frie, ubejdsede frø, med dispensation fra Plantedirektoratet, anvendes.

Udplantningsplanter, inklusive kartofler, skal være biodynamiske, alternativt økologiske. Konventionelt dyrkede udplantningsmateriale må efter december 2003 ikke anvendes uden dispensation fra Demeterforbundet

I valget af sorter bør F1-hybrider om muligt fravælges. Det internationale biodynamiske samarbejde har en målsætning om at udelukke F1-hybrider, da fremstillingen ikke harmonerer med de biodynamiske, etiske principper for forædlingsmetoder. I moderne fremstilling af F1-hybrider anvendes bioteknologiske metoder, der omfatter:

• Enzymer til opløsning af cellemembraner
• gift, der provokerer celledeling
• strømfelter, der tvinger cellekerner til sammensmeltning
• kemisk skabt han-sterilitet.

Undersøgelser af en række grønsagstyper viser, at F1-hybrider, i forhold til traditionelt forædlede sorter, har et lavere tørstofindhold, højere indhold af monosakkarider, ringere modningsevner, mindre artstypisk smag og en ringere evne til at optage mineraler.

Hybrider kan ikke anvendes til fremavl og er således en form for ”patentfrø”, der hindrer landmandens eget avlsarbejde. Dette er et alvorligt problem, ikke mindst for landmænd i mange udviklingslande. ”Patentfrø” er grundlæggende i strid med biodynamiske principper om, at sorter er et fælles kulturmateriale, man frit skal kunne forædle videre.

Nærmere oplysninger om fremstillingen af F1-hybrider og deres ernæringsmæssige aspekter kan fås ved henvendelse til foreningen - se Kontakt