- et oplæg til debat i den økologiske branche

F1-hybrider fremstilles i stigende grad med avanceret bioteknologi og har konsekvenser, som bekymrer mange økologer, når de bliver opmærksomme på det. En af dem er udviklingen af en form for ’gmo-hybrider’

En meget stor del af de grønsagsfrø, der bliver brugt af danske økologiske gartnere og landmænd, er F1-hybridsorter. Andelen af hybridsorter i forhold til de frøfaste sorter, (også kaldet OP-sorter) har været stigende gennem de seneste ti år, og i kulturer som bl.a. gulerødder, kål, tomater, agurker er F1-hybridsorter helt dominerende. Også i markafgrøder som raps, rajgræs og rug er F1-hybrider udbredt, og al majs er F1-sorter.

Der er flere gode grunde til at avlerne ofte vælger F1-hybridsorter, bl.a. at de i mange tilfælde giver et mere ensartet udbytte end frøfaste sorter. Det passer godt til en industriel drift med snævre normer for størrelserne på afgrøderne. Spørgsmålet er, om en bedre ensartethed skyldes fremstillingsmetoden, eller om det skyldes, at frøfirmaer sætter flere resurser ind på at lave F1-hybrider end de traditionelle OP-sorter. Erfaringer med velforædlede frøfaste sorter viser, at de kan honorere de samme krav som F1-hybrider til bl.a. ensartede udbytter.

F1-frø er dyrere end frø af frøfaste sorter. Prisen skyldes ifølge frøfirmaerne de større omkostninger ved at fremstille hybride sorter. Avlere oplever, at det mere ensartede udbytte kan opveje den højere frøpris.

Konklusionen kunne være, at F1-hybridsorter passer fint til økologisk jordbrug. Men hybridsorter er andet og mere end ensartede planter. Når man køber F1-hydridfrø har det nogle konsekvenser, som ikke er beskrevet i frøkatalogerne (undtagen i det fra Bingenheimer Saatgut, men det er på tysk!).

Kort om fremstilling af F1-hybrider
Fremstillingen af F1-hybride sorter sker ved, at to genetisk rene (genotype AA og BB) forældrelinier krydses. Det kræver, at de to forældrelinier indavles i et antal generationer. Indavlsprocessen medfører ofte en alvorlig svækkelse af linien og resulterer i en generel indsnævring af den genetiske mangfoldighed i sorterne.
F1-hybrider fremstilles i stadig højere grad med cellekulturer, der formeres vegetativt ved hjælp af enzymer, plantegift, strømfelter og andre hjælpemidler i laboratorier. Økologiske sammenhænge mellem jord, planter, blomstring og frøsætning, insekter, sol og vind er elementer, der i de situationer undgås.

Konsekvenser
Frø af F1-hybrider kan ikke anvendes som såsæd, da resultatet bliver meget uensartet. F1-hybrider er en form for "engangsfrø", der sikrer firmaet mod, at bønder og andre frøfirmaer kan avle videre på dem.
For danske gartnere og landmænd er det ikke det store problem, men for millioner af bønder i verden er de socio-økonomiske konsekvenser katastrofale, hvis de ad åre kun kan købe hybride sorter, fordi de frøfaste ikke mere bliver fremavlet.

Den nye generation hybrider
Frøfirmaernes ideal er F1-hybrider med ufrugtbare frø. En sikker måde at opnå dette er at anvende cms-metoden (cytoplasmisk mandlig sterilitet), hvor celler fra to biologisk uforenelige planter (f.eks. julesalat og solsikke) behandles med enzymer, der opløser deres cellemembraner. Derefter tvinges cellerne til en cellesammensmeltning ved hjælp af strømfelter. Cms er en gmo-nær metode, der juridisk ikke falder ind under loven om gmo, men i praksis er en form for genteknologi. Firmaet S&G Seeds (der ejes af Syngenta) har allerede cms-hybrider af kål på det nordiske marked, og andre frøfirmaer arbejder på at udvide sortimentet af, hvad nogle betegner som ’gmo-hybrider’.

Et nyt aspekt af frø at tage stilling til
Spørgsmålet om hvordan frøene til grønsager og markafgrøder bliver fremstillet har ikke tidligere været på dagsordenen hos danske økologer, og kun delvist hos de biodynamiske avlere. I flere europæiske økologiforeninger har man nu erkendt, at udviklingen med stadigt flere F1-hybridsorter er problematiske i forhold til de økologiske principper, som de udtrykkes i IFOAMs forslag til nye vedtægter: ’Økologisk planteforædling og udvikling af sorter er bæredygtig, fremmer den genetiske mangfoldighed og bygger på en naturlig reproduktionsevne (IFOAM Basic Standards 2002 D1. Plant Breeding Draft Standards). Ifølge IFOAM bør kun F1-hybrider med frugtbare frø være tilladte i økologisk produktion.

I en række lande inkl. herhjemme er de biodynamiske foreninger engageret i at oplyse om konsekvenser og alternativer til F1-hybrider, primært internt i den økologiske branche. Det næste skridt bliver at informere forbrugere om emnet.

For en professionel økologisk og biodynamisk grønsagsavler er spørgsmålet, om der er brugbare sortsfaste alternativer til F1-hybridsorterne. Svaret er, at det afhænger af efterspørgslen. Frøfaste sorter kan udvikles til samme eller næsten samme ensartethed som hybride sorter, hvis de bliver selekteret omhyggeligt efter traditionelle forædlingsmetoder. F1-hybrider er i visse tilfælde mere ensartede end frøfaste sorter, fordi disse ikke er blevet holdt ved lige. Derved opstår en kvalitetsforskel, der ikke, som mange i branchen tror, skyldes, at F1-sorter automatisk er bedre.

Information og debat
Flere firmaer har økologiske frøfaste sorter, og især det tyske firma Bingenheimer Saatgut, som leverer til mange økologer i Danmark, gør en aktiv indsats for at udvikle økologisk/biodynamiske frø til erhvervsdyrkning. Det sker i samarbejde med gartneriet og landbrug i flere lande. Et vigtigt element i firmaets sortsudvikling er, meget usædvanligt i frøbranchen, hensynet til den ernæringsmæssige kvalitet af sorterne. Dette undersøges med analytiske og billeddannende metoder.

De tyske biodynamikere erkender, at de har ’sovet i timen’, mens hybriderne blev populære. Gennem de seneste 10 år har deres aktivitetsniveau derimod været meget højt, med øget forskning, afprøvning, oplysning og kursvirksomhed. De prøver at engagere de store tyske økologiforeninger til konkrete initiativer på det økologiske område.

Den biodynamiske holdning afspejles også i regeludviklingen: Ifølge de internationale Demeterregler for biodynamisk jordbrug er anvendelse af hybrider til korn (undt. majs) og anvendelsen af cms-hybrider forbudt.

Spørgsmålet er, hvor hurtigt vi i Danmark kan blive opmærksomme på konsekvenser af hybridudviklingen, og få en debat om, hvorvidt det er den vej, vi ønsker at fortsætte. Medfører fremstillingen af cms-hybrider, at vi om få år får gmo-lignende frø ind ad bagdøren, mens alle står vagt ved fordøren mod gmo-afgrøder?

Vi må diskutere disse emner i branchen og med forbrugere for eventuelt at kunne handle anderledes.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har i 2004 og 2005 et informations- og debatprojekt om frøkvalitet med fokus på frøfaste sorter og hybride sorter. Projektet har til formål at inddrage alle parter ’fra frø til fødevare’ i emnet og derigennem få belyst, hvad anvendelsen af de respektive frøtyper betyder for det økologiske og biodynamisk jordbrug, for forhandlere og forbrugere.

Projektet er støtte af Fonden for Økologisk Landbrug.

Projektleder Klaus Loehr-Petersen
november 2004

Moderne forædling af frø foregår i stigende grad ved hjælp af teknikker, der kræver højteknologisk udstyr i laboratorier. Kan det også gøres med eurytmi eller en obo?

Spørgsmålet er, hvordan man bedst får de egenskaber frem i planterne, man gerne vil: ved at gå dybere ind i cellerne og manipulere med arvematerialet - eller ved at påvirke planterne udefra med ”livsformende” energier fra bevægelser, planeter eller musik. Svaret afhænger af hvilken holdning man har til det levende, og hvilken etik og økonomisk model der ligger til grund for de teknikker, man vælger.

Moderne forædlere af frø har effektive redskaber i deres værktøjskasser: indavl, krydsninger, enzymer, giftstoffer, strømfelter, cellesammensmeltninger og genteknologi er nogle af dem. Med disse midler kan man fremstille imponerende effektive frø til grønsager, korn, raps, græs m.m. Spørgsmålet er, hvilket type landbrug disse frø bliver lavet til. Passer de teknologiske teknikker til principperne for det økologiske og biodynamiske jordbrug? Passer de til landmændenes og forbrugernes forventninger til de fødevarer, der vokser op fra frøene? Påvirker metoderne ernæringskvalitet af de madvarer, vi spiser? Tager frøforædlerne etiske og sociale overvejelserne med, når de vælger teknikker?

Alt efter hvem man spørger er svarene ’ja’, ’nej’ eller ’ved ikke’. De fleste, også gartnere, landmænd og andre fagfolk, siger ’ved ikke’, for de ved meget lidt om, hvordan firmaerne laver frø. Som jordbrugere har de især fokus på, hvordan frøene virker i praksis: hvor hurtigt, godt og sundt de vokser, og hvor meget de giver i udbytte. Men ligesom mange forbrugere spørger om, hvordan fødevarerne er dyrket og behandlet, er der nu også flere og flere grønsagsavlere, der gerne vil vide noget om, hvordan frøene er forædlet, dyrket og behandlet.

Svarene kan være overraskende og ubehagelige for økologiske eller biodynamiske praktikere og forbrugere at høre! Der bruges som nævnt i dag mange teknikker til at gribe ind i plantecellerne og ændre på deres egenskaber, og nogle af teknikkerne overskrider grænserne for, hvad mange mener er etisk forsvarligt. Når flere af frøfirmaerne desuden er ejet af internationale frøkoncerner, der også laver GMO-frø og sælger pesticider til landbruget, bliver mange betænkelige ved, hvilken udvikling de støtter, når de køber (GMO-frie) frø fra disse firmaer.

Interessen for at vide mere om produktionen af frø er stimuleret af de oplysninger, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har formidlet i projekt ’Fokus på frugtbare frø’, der gennemføres i 2005 med midler af Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven. 

Målet er ufrugtbarhed

En af de nyere teknikker i frøproduktionen er en cellesammensmeltning, der fagligt benævnes cytoplasma-fusion. Cellerne er oftest fra to planter, der ikke kan krydses naturligt, f.eks. ræddiker og blomkål. Ved hjælp af enzymer opløses cellemembranerne, dvs. cellerne afgrænsning til deres omverden. Med strømfelter kan man nu tvinge de uforligelige celler sammen, så der opstår nye celler med egenskaber fra begge planter. (se ill. på side 14 i hæftet her). Med denne teknik kan man skabe en mandlig sterilitet i den nye cellen, fusions-cellen, og dermed planten. Resultatet bliver planter, der er ufrugtbare.

I frøkataloger benævnes planterne CMS, der står for Cytoplasmatisk Mandlig Sterilitet.  De er meget ens, dvs. der er få afvigere. Det er godt for de landmænd, der dyrker til supermarkeder og industri, hvor kravene til størrelse og ensartethed er meget høje. Det betyder dog samtidig, at den genetiske og biologiske mangfoldighed, som både økologer og biodynamikere mener er vigtig, bliver forarmet.

Frøfimaer får en form for ”genetisk patent” på sorter, der er fremstillet med denne teknik, da landmænd eller andre firmaerne ikke kan avle videre på de ufrugtbare sorter.

Der er endnu kun relativt få sorter (og det er alle kålarter) på markedet, der er lavet på denne måde, men udviklingen går i den retning hos flere store frøfirmaer.

Kritikere mener at fusionsteknikken er en genteknik, fordi den manipulerer med planternes arvemateriale, og kalder den GMO-lignende og ’den lille genteknologi’.

Hvad siger love og regler?

Skov- og Naturstyrelsen, der er den danske myndighed for EU's direktiv 2001/18 om natur og genteknologi, vurderer pt. (nov. 2005), om fusionsteknikken skal omfattes af loven om GMO.

EU's og dermed de danske økologiske regler forbyder brug af genteknologi, men da EU's GMO-direktiv ikke er klart formuleret i forhold til fusionsteknikken, er den tilladt.

Den internationale paraplyorganisation for økologisk jordbrug, IFOAM, har ikke fusions-teknikken på sin positivliste, men IFOAM har kun vejledende funktion.

De internationale Demeterregler for biodynamiske jordbrug har forbud mod at bruge frø, der er lavet med fusions-teknikken. Begrundelsen er bl.a., at det er etisk uforsvarligt at reducere levende organismer til ”dele” man kan flytte rundt på, og at planternes  ernæringskvalitet er tvivlsom.

Kan eurytmi og toner giver sundere grønsager?

Der er nogle, der går helt andre veje end at manipulere med planternes celledele. I Tyskland laver en gruppe biodynamiske frøforædlere forsøg med at få nye, eller måske rettere ”skjulte”, egenskaber frem i planterne ved at give dem en ydre påvirkning med forskellige impulser. Man arbejder med hele frø og planter, ikke kun dele af dem.

En af planteforædlerne, gartner Christina Henatsch på den biodynamiske gård Gut Wulfsdorf ved Hamborg, fortalte om sine forsøg på foreningens studietur hos hende i sommer og på et temamøde for gartnere i efteråret på Hertha Levefællesskab. Når hun vil påvirke udviklingen af en grønsagssort med eurytmi, lægger hun nogle frø i vand en kort tid (afhængig af frøtypen) i en flaske. Flasken hænger hun om halsen, så den hviler på brystet, mens hun gentager en eurytmi-bevægelse i 7 minutter. Christina Henatsch har bl.a. anvendt bevægelserne for B og T og eurytmibevægelsen for planeten Jupiter.

Efter ”behandlingen” sås frøene ud. Hun følger og registrerer løbende planternes vækst, form, størrelse og udbytte. Desuden smager hun på dem og sammenligner med planter af samme sort, der ikke er blevet påvirket.

De første og stadigt få erfaringer med gulerødder, der er påvirket af Jupiter-bevægelsen viser kun lidt forandring i planternes udseende, men en bedre struktur i rødderne, mere sprødhed, og en smule bedre smag. De høstede rødder indgår i de kommende års forsøg for at se virkning i de næste generationer.

Gulerødder og andre afgrøder fra forsøgene er desuden blevet vurderet for deres ”eteriske formkræfter” efter en metode, der er udviklet af Dorian Schmidt i Tyskland på grundlag af R. Steiners anvisninger (se boxtekst). Metoden anvendes af en gruppe personer, der gennem flere år har trænes deres iagttagelse for de eteriske formkræfter. Ifølge deres resultater har eurytmipåvirkningen en kraftig indflydelse på afgrødernes eteriske formkræfter, og dermed på produkternes kvalitet som næringsmidler. Jupiter-gulerødderne fik en væsentlig stærkere lys-virkning og mere formkraft i den retning, man i gruppen arbejder hen imod i udviklingen af gulerødder.

Også ved at spille toner på en obo for frøene, kunne Christina Henatsch konstatere tydelige virkninger. I et forsøg med salat gav tonen d ca. 20% større hoveder end kontrollen.

For gulerødder (sorten Rodelika) er de første erfaringer eksempelvis, at tonen

• d gav tendens til en mere afdæmpet og harmonisk smag
• c til en mere fad smag
• e til en mere bitter smag
• f til en mere parfumeret og skarp smag
• a til en mere aromatisk og fin smag i forhold til ubehandlede gulerødder.

Forsøgene vil blive udvidet med flere sorter de kommende år. Målet er at udvikle grønsagssorter, der har den bedst mulige virkning på menneskers livskraft og sundhed, som smager godt og nuanceret og som har en høj grad af dyrkningssikkerhed for gartneren.

Disse forsøg har endnu ikke resulteret i grønsagsfrø til salg. Det tager erfaringsmæssigt mange år at udvikle nye sorter.

Stigende dansk interesse for frugtbare frø

Christina Henatsch har gennem mange år udviklet grønsagssorter i et netværk af biodynamiske gartnere, der anvender de klassiske forædlingsmetoder med at udvælge de bedste planter af f.eks. salat og tage frø af dem til videreavl. Gartnerne har været blandt initiativtagerne til frøfirmaet Bingenheimer Saatgut, der kun forædler og forhandler biodynamiske og økologiske sorter. Der anvendes ingen F1-hybrider, kun frugtbare frøfaste sorter (fagligt benævnt OP-sorter), som andre, gartnere, landmænd og havefolk, kan tage frø af og udvikle videre efter egne ønsker og behov, hvis de vil (mod at betale en afgift til det firma, der har registreret sorten).

Danske gartnere, der er interesseret i alternativer til F1-hybrider og konventionelt forædlede frø, bruger i stigende grad frøfaste sorter af økologisk og biodynamisk avl. Mange kommer fra Bingenheimer, men også andre firmaer tilbyder økologiske OP-sorter. Frøene sælges også i have-portioner af flere danske forhandlere. Andetsteds på denne hjemmeside kan man se adresser og læse mere om spørgsmålet om F1-hybrider, frøfaste sorter og konsekvenser af teknologiske forædlingsteknikker.

Dorian Schmidt har sammen med gartnere og frøforædlere dannet ”Verein für Bildekraftforschung” (Foreningen for Formkraftforskning), hvor man undersøger afgrøder med en trænet indre iagttagelse af de formkraftvirkninger, der kommer i og omkring én,  når man spiser det pågældende produkt.Dorian Schmidt har beskrevet baggrund og metode i en række artikler, der er oversat til dansk og udgivet af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Nærmere oplysninger på tlf. 8619 9445.

Af Klaus Loehr-Petersen
Artiklen er fra Biodynamisk Jordbrug nr. 5/6 2005