Såtidsforsøg i Vestjylland
Af Birthe Toft
Et såtidsforsøg i 10 forsøgshaver baseret på Maria Thuns Såkalender gav overvældende resultater til fordel for de anviste dage i kalenderen.
Projektet ”Fra jord til sundhed og glæde”, som er et samarbejde mellem lokale borgere og Vestjyllands Højskole, startede d. 15. april 2004. En bevilling fra Landdistriktspuljen muliggjorde, at jeg kunne ansættes som projektleder i 3 måneder.
Formålet med projektet skulle være:
• Dannelse af nye sociale og kulturelle netværker mellem danskere og nydanskere gennem et meningsfyldt samvær om økologisk/ bæredygtigt havebrug og brugen af hjemmeavlede fødevarer
• Styrke lokalbefolkningens viden om kostens betydning for sundhed og glæde
• Skabe en inspirations-, forsøgs- og demonstrationshave som grundlag for et livgivende fællesskab, som på sigt kan tiltrække nye borgere
Da vi har begrænsede midler til rådighed har vi valgt at starte med netværksdannelse og omlægning af et stykke jord til økologi til brug til en kommende inspirations-, forsøgs- og demonstrationshave på Vestjyllands Højskole.
For et par år siden fik jeg kendskab til Maria Thuns Såkalender. Jeg såede alle mine grøntsager på såkaldte gunstige dage. Grøntsagerne groede godt og høstudbyttet var stort; egentligt kunne jeg ikke se nogen forskel – min vestjyske skepsis sagde mig at det med månen og planeterne vist var noget med overtro – men alligevel kunne det være spændende selv at forsøge, om jeg kunne se en forskel.
10 vestjyske forsøgshaver
Da jeg skulle etablere et netværk om dyrkning af gode sunde grøntsager, var det oplagt at udføre forsøg selv og finde interesserede som ville være forsøgsværter.
Der blev afholdt orienteringsmøde på Vestjyllands Højskole. Her viste det sig at 12 personer gerne ville deltage med forsøg i private haver. Heraf var der 2 ægtepar fra Bosnien, 1 person fra Holland og 1 person fra Tyskland.
Der kunne opstartes forsøg i 10 forskellige haver.
For at kunne være med, var betingelserne at man deltog med forsøg af mindst en afgrøde. Jorden skulle kun gødes med naturgødning, og der måtte ikke bruges pesticider.
Alle såede og høstede på samme tidspunkt, og alle deltagere samledes for at vurdere høstresultaterne.
Der blev købt frø fra Bingenheimer gennem Den Økologiske Have i Odder. For at der ikke skulle være forskel blev frøene fra flere frøposer samlet i en skål og der blev rørt grundig rundt inden udleveringen. Alle såede det samme antal frø i hver række med den samme rækkeafstand.
Når vi var samlede opstod der mange spændende spørgsmål såsom:
Hvorfor smager Lenes radiser bedst?
Hvorfor er Prebens radiser mest angrebet af skadedyr?
Hvorfor har Birtha ikke behøvet at vande så meget?
Hvorfor kalker Mustafa stammerne på sine frugttræer?
Disse spørgsmål m.m. samt en øget interesse for sundhedsværdien af fødevarerne og udveksling af erfaringer mellem danskere og nydanskere var gode sidegevinster.
Vi har etableret et levende fællesskab om Maria Thuns dyrkningsmetoder, som vi er meget interesserede i at fortsætte med til næste sommer.
Overraskende resultater
Forsøgsresultaterne er nu opgjort. Resultaterne taler til fordel for anvisningerne i Maria Thuns såkalender.
Forsøgsresultaterne viser følgende:
Majs:
Der blev sået 150 majsplanter på et efter kalenderen ”gunstigt tidspunkt” (frugt) og 150 majsplanter på et ”ugunstigt tidspunkt” (rod) . Der blev sået med 5 timers interval.
Majsfrøene som var sået på det ”gunstige tidspunkt” spirede 10 % bedre end majsfrøene som var sået på et ”ugunstige tidspunkt”.
Udbyttet er ikke opgjort, da mange planter blev beskadiget af kraftig blæst.
Spinat:
Der var 6 forsøgsværter
Der blev sået med 24 timers interval.
Spinatfrøene som var sået på et ”gunstigt tidspunkt” (blad) spirede 6,3 % bedre end spinatfrøene som var sået på et ”ugunstigt tidspunkt” (blomst).
Det viste sig, at spinatplanterne som var sået på et ”gunstigt tidspunkt”, klarede skadedyrsangreb og tørke bedre end spinatplanterne, som var sået på et ”ugunstigt tidspunkt”.
Radiser:
Der var 5 forsøgsværter.
Der blev sået med 24 timers interval.
Det samlede høstudbytte for radiserne som var sået på et ”gunstigt tidspunkt” (rod) var 37,8 % bedre end for radiserne, som var sået på et ”ugunstigt tidspunkt” (blomst).
Rødbeder:
Der var 8 forsøgsværter.
Der blev sået med 24 timers interval.
Det samlede høstudbytte for rødbederne som var sået på et ”gunstigt tidspunkt” (rod) var 36,9 % bedre end for rødbederne, som var sået på et ”ugunstigt tidspunkt” (blad).
(Af TV-udsendelsen fremgår det, at rødbederne i min have er sået med 4 timers interval. Der skyldes, at disse rødbeder er omsået på et senere tidspunkt, da det første hold blev beskadiget af muldvarpe.)
