Om F1-hybrider
Forædlingsteknikker i grønsagsavl
og deres indflydelse på fødevarekvaliteten
Artikel om hybrider af Christina Henatsch, Den almennyttige forening Kultursaat, Bad Nauheim. Tyskland
Oversat af Klaus Loehr-Petersen.
Udgivet af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug 2002.
Anvendelsen af hybrider har i de seneste 20 år været stærkt stigende, og samtidig bliver der i stor udstrækning anvendt hybrider i det økologiske jordbrug.
I den følgende artikel bliver det beskrevet hvad hybrider er, hvilke metoder der anvendes i frembringelsen af dem og hvilke konsekvenser det har på kvaliteten af næringsmidler.
1. Baggrund
Da der i USA ikke fandtes en lov om sortsbeskyttelse (som beskyttede handel med såsæd uden samtygge fra eller betaling af licens til avleren), udviklede såsædsproducenterne en patentbeskyttet metoden til at fremavle hybrider. I Europa findes en sortbeskyttelseslov, og ifølge den har avlere ret til at anvende sorter og avlslinier til at avle videre på.
2. Hvad er hybrider
Hybrider opstår, når 2 rene (homozygote) linier bliver krydset med hinanden. Derved bliver krydsningspunktet – benævnt F1 – i den 1. generation homogen (af AA x BB bliver 4 x AB (2. mendelske regel)). I den 2. generation sker en spaltning (2. mendelske regel), dvs. F1-planten blomstrer og danner frø (i al fald de fleste – nogle bliver sterile), men der dannes af dem alle mulige former hvilket betyder, at erhvervsgartneren ikke kan anvende frøene som såsæd. Det vil sige: sorten er ikke bestandig = sortsfast.
3. Metoder
Ved fremstilling af hybrider er der en række vanskeligheder:
a) fremstilling af rene sortslinier
Da de fleste planterkulturer bestøves af fremmede planter, altså har blandede arveanlæg (AB i stedet for AA), må der først ved hjælp af indavl fremstilles rene sortslinier. Det betyder at:
- planterne må tvinges til selvbestøvning (f.eks. ved knopbestøvning)
- lang tid, ca. 6 generationer, dvs. at der ved 2-årige kulturer (gulerødder, kål, roer m.fl.) går 12 år før en tilstrækkelig renhed er opnået
- der kan indtræde indavlsdepression, der kan føre til et for tidligt sammenbrud af sortslinie (f.eks. gulerødder, porrer)
Dette imødegår man ved at man lægger støvknap eller kun pollen i en vækstjord. Ved at give nøjagtige doser af gødning og plantehormoner under definerede vækstbetingelser kan det lykkes at regenerere en plante, der bliver homozygot (dvs. med ens arveanlæg AA). Denne plante har kun et enkelt sæt kromosomer, som derefter kunstigt bliver fordoblet ved at tilsætte plantegift (colchizin).
På den måde kan man med et enkelt indgreb fremstille en homozygote plante af en heterozygote. Generative processer (blomster, frødannelse) bliver derved erstattet af vegetative processer.
De indavlslinier, der derved bliver skabt, er ofte så svage (f.eks. porre), at de også kun kan opretholdes vegetativt (ved at anvende cellekulturer eller somatiske embryogenese, dvs. plantedannelse ud fra cellevæv fra moderplante
b) krydsning, hvortil sterile linier er nødvendige
Nu skal de rene linier AA og BB krydses med hinanden. For at forhindre, at AA eller BB også krydser med sig selv (inden for bestanden), må linien hele tiden være steril. Der findes pollensterile planter (det forekommer naturligt som en defekt) som bruges til formålet. Dog, blandt dem finder der afvigere – op til 10%, og der nager frøfirmaerne. Ikke fordi gartneren derved får ikke-høstegnede afgrøder i sine rækker, men fordi afvigere afslører de rene linier (AA og BB), og derved kan ”hugges” til avlsmateriale af andre frøfirmaer (hvad der er tilladt iflg. forædlerlovgivningen)
Cytoplasmatisk hanligt sterilitet (cms)
Der findes også en sterilitet, hvor arveegenskaberne ligger i cytoplama, dvs. det kan ikke indkrydses, men kun overfører fra moderplanten. Man har imidlertid kun fundet denne form for sterilitet hos ræddike og ikke hos kål, hos solsikke men ikke hos cikorie. Derfor overfører man denne information fra ræddike hhv. solsikke til kål hhv. cikorie ved protoplastfusion. Det sker ved at cellevæggene bliver opløst ved hjælp af enzymer. Den derved opståede protoplasma bliver anbragt i et elektrisk felt. Et strømstød fører først til en celle- og derefter en kernesammensmeltning mellem f.eks. kål- og ræddikeceller.
(Bemærkning: protoplastfusion er reelt en genteknologi, der endnu ikke falder under genteknologilovgivningen, men betegnes som bioteknologi).
Planter, der fremstilles på denne måde, er 100 % sterile. Der opstår ingen defekter, og der opstår ingen frødannelse.
4. Kulturelle aspekter
Såsæd har været "kultur-ledsager" for mennesket siden kulturplanterne opstod (5000-2000 f.Kr.). Sorterne har ændret sig gennem generationer for at tilpasse sig ændrede omgivelser og vækstbetingelser. Ved hybride sorter er denne forvandlingsevne ikke mere mulig, idet F1-sorter kun fremstilles for at vokse en generation – de skal altid være nye. Den slags sorter kan som sådan ikke udvikle sig videre. De bidrager ikke til at øge mangfoldigheden blandt kulturplanter. Og: hvad betyder der for os, når de fødevarer vi spiser ikke bærer udviklingsmuligheder i sig?
Desuden er det en bekostelig proces at fremstille hybrider. Det fører til en stadig videregående monopolisering hos såsædsfirmaerne i samarbejde med den biokemiske- og/eller olieindustrien. Ved overvejende at udbyde hybride sorter bliver kundernes afhængighed total, hvilket især er et problem i 3. verdens lande, hvor man næsten ikke kan betale den dyre såsæd.
5. Ernæringskvaliteten af hybride sorter
I det biodynamiske forædlingsarbejde er der i samarbejde med Forskningsinstitut for Vitalkvalitet (fiv, Schweiz) under ledelse af dr. Ursula Balzer-Graf blevet gennemført talrige undersøgelser, hvor man har sammenlignet hybride og frøfaste sorter. Disse undersøgelser har vist, at der er karakteristiske forskellige, også hos forskellige arter.
Frøfaste sorter har:
| A |
et højere tørstofindhold |
| B |
en bedre modningsevne (ved analytiske undersøgelser viser det sig, at enkeltsukkerarter (monosakkarider) bedre/mere fuldstændigt blev omdannet til dobbeltsukkerarter (disakkarider)
|
| C |
en bedre evne til at optage mineraler |
| D |
en mere artstypisk smag |
| E |
en højere vitalitet (livskraft) |
| F |
- i det hele taget er mere artstypiske, mens hybride sorter blev beskrevet som vegetative, umodne, hurtigere blev ældet, ”forhærdede” (sklerotiske) og som ikke artstypiske.
|
Med andre ord: en hybrid gulerod ser i det ydre ud som en gulerod, smager ofte også cirka sådan – men i de billeddannende metoder (biokrystallisation, stigbilled og rundkromatogram) danner de knapt eller slet ikke et rod-billedmønster, der ellers er typisk for gulerødder. (Flere oplysninger om undersøgelser med de billeddannende metoder kan fås ved henvendelse til foreningen, se nederst denne side)
Ser man tilbage på forædlingsmetoderne bliver man ikke overrasket over denne karakterisering: man indser, at mange generative processer (dvs. hvor en plante formerer sig ved at danne frø) bliver erstattet med vegetative processer (dvs. formering uden frødannelse): Dette sker mens planterne lever flere generationer som cellekulturer i et laboratorium.
Hastighed spiller en stor rolle – sorts-karusellen drejer stadig hurtigere rundt, og ofte holder en sort sig kun 3-4 år, før den bliver afløst af den næste. En hybrid er tilsyneladende homogen, men indeholder faktisk den maksimale blanding af arveanlæg. Dette indre kaos eller turbulens viser sig ved den spaltning, der sker i den næste generation af hybriden. Der er i hybriderne en stærk ”ungdommelig vækstkraft”, som gartneren holde meget af, men som på det tidspunkt, da planten skal modne, ikke falder til ro.
Denne ungdomskraft og manglende modning gør, at hybriderne netop understøtter/forstærker tendensen i tiden og afspejler eller er medårsag til de problemer, dette skaber.
Foreningen Kultursaat (”Kulturfrø”) arbejder sammen med Initiativkreis für Gemüsesaatgut aus biologisch-dynamischem Anbau (”Initiativkreds for biodynamisk dyrkede grønsagsfrø”) om at fremavle et omfattende sortiment af livskraftige, karakteriske grønsagssorter.
Nærmere oplysninger om dette arbejde og/eller ved ønske om at støtte det kan fås ved henvendelse til Kultursaat e.V., Auguste-Victoriastr. 4, D-61231 Bad Nauheim. Tyskland, Tlf. 0049-6032-918617, (Fax – 22).
Udgivet af
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Økologiens Hus
Frederiksgade 72
8000 Århus C
tlf. 86 19 94 45
email
biodynamisk-forening@mail.tele.dk